søndag den 9. februar 2014

KONDITEST PART I

"Jeg har aldrig skidt i bukserne mens jeg cyklede, indtil i dag"


Så galt endte det dog ikke under dagens konditions test, men må da indrømme at det ikke var langt fra, da testens maksimum watt skulle trædes.
 Den unge idræts studerende Michael Rundager havde støbt et overskueligt program sammen, som skulle vise sig at pille glansen af selv de hårdeste drenge på holdet.



Alle mødte friske og veludhvilet op i Fitness World i Rødovre parat til første indvejning. (Der blev bandet og svovlet over hvor hård julen havde været mod os) Men trods de chokerende tal på vægten og den iskolde fedtmåler tang, fik Michael alligevel tvunget os en tur i sadlen.



Første test skulle give os en indikation på vores maksimale iltoptag kroppen kan opnå pr. kg kropsvægt i minuttet (Vo2max). Det skulle vise sig at blive hårdere end forventet. 10 minutter i sadlen med en konstant kadence på de 80 er mere end hvad halvdelen af holdet tilsammen har cyklet i hele 2014.                                                                                                                    Selvom kræfterne efter 10 minutter på cyklen ikke var helt brugt op skulle de hurtig vise sig at slippe op i testens afgørelse. 30 sekunder med fuld skrue og en trampen i pedalerne så selv Erik Zabel ikke ville kunne følge med - her skulle vi finde det absolutte max/peak watt vi var i stand til at træde :)
     

        Resultaterne fra testen i dag.



For at sammenligne vores tal og vise hvor langt vi egentlig er fra at være i topform og noget der ligner en cykelrytters form har vi her fundet lidt tal fra den virkelige verden.
Semiprofessionelle ryttere har en maksimal Watt produktion på 1411,7 og en Vo2max på 55,8 ml ilt i minuttet. De Professionelle ligger overraskende nok lavere i maksimal Watt produktion med ca. 1280, men overskygger semiprofessionelle med Vo2max målinger på hele 78,8 ml ilt i minuttet.

KONDITIONS TABEL.

Så bare rolig Allan. Selvom du sagde farvel til os andre med en følelse svarende til den Bode Miller havde tidligere. Kan jeg forsikre dig om, at trods din skuffelse over ikke at kunne følge med de unge. Klarede du dig faktisk rigtig flot :)


Vi går nu i intensiv træning og håber på vi har forbedret os, når vi til juni skal stå prøven igen.

- Sune 

2 kommentarer:

  1. Det er måske godt nok, at resultatet ikke er totalt prangende.. Der skal jo være noget at kæmpe hen imod for at holde gejsten oppe :-)

    SvarSlet
  2. Er der en psykolog til stede, der kan hjælpe mig op af "hullet" oven på de kolde kendsgerninger?
    Nåh, slaget er tabt, men krigen kan stadig vindes. Der skal kæmpes til fordel for FMKB.

    SvarSlet