søndag den 1. juni 2014

Søndagstur med fart på



En træningstur, der blot skulle have været en hyggeligt søndagstur, endte alligevel med intervaller med fuld smadder på langs strandvejen.

Mig og Sune var i dag ude og træne og der var smæk på! En blanding af gode ben, dejligt vejr og massere af cyklister på strandvejen gjorde at vi ikke kunne lade være med at træde igennem! Vejret var helt perfekt og vi fik vist vores flotte barberede og solbrændte ben frem!

Pludselig da vi var ude og køre endte vi midt på Gran Fondo ruten, og kørte ind over målstregen, hvor der både blev råbt i højtaler og råbt af jublende tilskuere der ønskede os tillykke og velkommen i mål. Vi kunne da heller ikke lade være med at smide hænderne i vejret og vinke til de mange glade tilskuere der var ved målstregen, og der blev også taget billede af os!

Turen tilbage blev kørt i modvind med stram kæde og brændende lårbasser, i tanken om den kaffe og croissant der ventede ved Charlottenlund, på Café Jorden Rundt.

Alt i alt en fantastisk træningstur, hvor der både blev hygget og kørt for fuld skrue. Vi er ved at være klar til at smadre de franske bjerge! La Marmotte - you're going down!!!!

Kean & Sune




1 kommentar: